12. april 2018

Medlemmer

Vitoria Omberg - Sang

Victoria er hverdagssopran i Lundtofte og Karlebo Kirker, søndagssanger i Lundtofte Sogn og Kirkesanger i Præstebro Kirke. Hun er født i Norge, og vi har nu en enkelt sang på norsk i repertoiret, der også rummer ting, som Sissel Kyrkjebø har udødeliggjort. I øvrigt mener hun, at vi skulle hedde Salmebanden.

Søren Borello - Kapelmester, Keyboard, Piano og Sang

Søren er tidligere musiklærer og bandleder gennem mange år. Søren har skrevet melodier eller mellemstykker til flere af sangene på vores sætlister. Han står for arrangementerne af vores repertoire. Gode forslag er velkomne, men for det meste bliver det, som han vil have det.

Morten 2025

Morten Sonne - Bas

Morten er nyeste mand i bandet. I modsætnig til de andre medlemmer, der må tilbringe hele og halve timer i bil for at komme til øvelokalet, kan han have sit gear på en sækkevogn, og gå til øvelokalet på relativt få minutter. Så ud over at dyrke en musikalsk hobby gennem mange år, så får han nu også motion og frisk luft med i købet.

Erik Kværndrup  - Keyboard - Sang

Erik leverer orgel og Hammond lyden, og bidrager derudover i høj grad også med sin vokal.
Erik er involveret i andre musikgrupper, hvor han laver underlægning med rig brug af instrumentbanken, hvad enten det skal lyde som violiner eller en obo. Han er derudover pensionist med alt, hvad det indebærer af gode oplevelser.

Kjeld Rossing Jacobsen - Trommer

Kjeld er ved siden af sit job som selvstændig alt-mulig-mand, trommeslager i WCB samt flere andre projekter. Oftest har han det elektroniske trommesæt med på job. Det ser lidt anderledes ud - men det virker. Og siden han byggede et podie med kulørte lamper til trommesættet har der ikke været et øje tørt.

Steen Lohse - Guitar

Intet rockband uden en elektrisk guitar. Og så er el-guitaren et godt, supplerende krydderi - siger de to tangent-virtuoser. Han spiller på venstrehåndsguitarer, men strengene er vendt som på en højrehåndsguitar, for da han begyndte at spille, var det ikke sådan lige at finde en guitar til venstrehånd.